Tilbage til oversigt
Tilbage til alle nyheder

Et sponsornetværk med blus på

11. August 2022

Et sponsornetværk med blus på

Indrømmet, et sponsornetværk er lidt noget andet end vores normale hold…

Samtidig er det måske lidt mærkeligt at vi føler vores hold strækker sig helt til Sydsjælland, og omfatter mennesker der overhovedet ikke laver tag, vinduer og facade.

Ikke desto mindre er det sådan det er. For i løbet af det sidste halvandet års tid er Thomas Kongshøj Racing, med Thomas Kongshøj i spidsen og hans formidable crew på en måde blevet del af vores hold.

Vi er til dels stolte sponsorer af Thomas’ rejse mod Dakar 2023, og til dels flittige brugere af de tilbud Thomas Kongshøj Racing tilbyder virksomheder og privatpersoner i maleriske omgivelser, på skønne flade Sydsjælland.

Feddet – Dakar 2023

Dakar Rally er et offroad-rally, og blev første gang kørt i 1978.
Ruten gik oprindeligt fra Paris til Dakar. Men køres i år i Saudi Arabien.
Thomas er desuden, i sin klasse, den første dansker der kører Dakar siden 2011 hvor Jan Kalmar desværre udgik.
Så hvis man tager klap-hatten på, er det altså kind of a big deal at Thomas stiller til start d. 31 januar.

Thomas rejse mod Dakar begyndte for omkring 27 år siden, og allerede i 1998 blev det til en 6 plads til ungdoms VM i Sverige.
Siden dengang er det blevet til utallige timer på biken, og det har udmøntet sig i b.la. 10 Danmarksmester titler, utallige podiepladser i ind- og udland og en 3. plads i Abu Dhabi Desert Challenge.

Sand dunes og sponsornetværk

Selvom Thomas sidder alene på cyklen når han gør sin ting, er han aldrig helt alene. Det kræver enorme summer penge at lave det Thomas gør, og selvom sporten er ret bad ass, kan man ikke ligefrem sige det samme om pengepræmierne.
Det er her vi, og Thomas andre sponsorer kommer ind i billedet.
For selvom vi synes Thomas er på vores hold, er det i virkeligheden os der er på Thomas’ hold. Sammen med hans andre sponsorer hjælper vi økonomisk Thomas videre mod hans næste mål.

Som sidegevinst får vi eksponering, sponsornetværk og gode historier – vi har b.la. et billede fra Abu Dhabi hængende på vores kontor, og det er en overraskende god ice breaker til møder.

Næste sponsordag i TKR er allerede d. 31 august, og vi glæder os til at besøge Thomas og hans crew igen, og møde alle de andre i netværket.
Hvis du og din virksomhed er nysgerrige på Thomas rejse og hvilken værdi et sponsorat giver jer som virksomhed, anbefaler vi at I kigger forbi Feddet d. 31 august.

Når Thomas ikke drøner rundt i sand dunes ude i den stor verden, afholder han teambulding og personalearrangementer.
Vi føler på en måde at vi har et slags gigantisk mødelokale nede hos Thomas – det er det mødelokale vi bruger når vi skal ruskes op i, have luft og nye ideer, sammen.

Sponsornetværk

Kærlighed ved første blik

Da vi første gang troppede op hos Thomas havde vi måske ikke regnet med at vi skulle falde SÅ pladask for ham og hans virksomhed.

Det er svært ikke at blive inspireret af hans ambitioner, vindende væsen og uforfalskede glæde ved det han gør.

Jeg er jo bare en bonderøv med en drengedrøm

Thomas Kongshøj, TKR

Selvom Thomas er ret beskeden, er han samtidig ambitiøs ud over det sædvanlige. Thomas kan også om nogen fortælle om motivation, og vigtigheden af at kunne samle sig selv op. Det skal man ligesom kunne når man står langt væk hjemmefra, midt i en ørken, alene uden sit crew.

Uanset om han kvalificerer sig til nogle af verdens mest prestigefyldte motocrossløb, og opnår topplaceringer (for det gør han – nærmest hele tiden) eller holder events for virksomheder, har han hjertet med sig hele vejen, og for resten også den mest vanvittige energi, det er lidt sådan vi håber andre opfatter os når det handler om tag- og vinduesudskiftninger, om end det er en smule mindre rock’n’roll.
Vi har tidligere skrevet lidt om at vi på mange måder kan spejle os i Thomas og hans drive, det kan du læse om lige her.

Og kærlighed ved 2. blik, og 3. blik og…

Det er ikke alle der kan bjergtage 85 håndværkere, men det kan Thomas med sine historier der med afsæt i mørke skove og endeløse ørkner handler om store drømme og større ambitioner.

Vi har set det et par gange nu, og vi vender tilbage til Kongshøj Corner ligeså ofte det giver mening. Uanset om det er vores ledelsesteam, lærlingene eller hele holdet der skal luftes, kan Thomas og hans hold løfte opgaven og sende os hjem mod byen med ny energi og nye ideer.

For os som virksomhed, og hold giver det så meget mening at støtte op. Vi kan på alle måder spejle os i Thomas’ ambitioner om at være den bedste til det han gør, det er helt beskedent også vores mål.

I kan roligt regne med at vi er med i ånden når Thomas ruller op til start i Dakar Rally, og at I kan finde os på Feddet d. 31 august.
Vi håber vi ses på Feddet, I kan tilmelde jer sponsordagen lige her.

 

Læs videre

Få et indblik i nogle af de projekter, vi har løst i tæt samarbejde med vores kunder.