Tilbage til oversigt
Tilbage til alle nyheder

Dem der, dem kender vi!

4. April 2022

Dem der, dem kender vi!

Vi elsker cykler

Racercykler, mountainbikes, hometrainers og e-bikes.
Hos BYENS har vi vores eget cykelhold der godt nok leverer svingende præstationer, men som holder af at bruge onsdag eftermiddag sammen i spandex ude på landevejen.

Gennem flere år har vi haft den udsøgte fornøjelse at sponsorer Carl Ras NVP som både er Danmarks førende og blandt verdens bedste junior cykelhold.

Hos Carl Ras NVP er talentudvikling en af topprioriteterne. Flere af rytterne er en del af de danske landshold på henholdsvis banen og landevejen.
Ambitionen for rytterne er at de skal kunne kombinere de sportslige præstationer på nationalt og internationalt niveau, samtidig med at de også præsterer på deres ungdomsuddannelser. På dét tidspunkt i livet kræver det en helt speciel slags viljestyrke at kunne dedikere sig så meget til sin sport, at man ofte går på kompromis med de andre ting der normalt fylder i dagligdagen i slutningen af teenageårene.

For os er der god synergi i at støtte op om unge cykeltalenter, og vi kan på mange måder drage paralleller til de ambitioner vi har for vores unge håndværkstalenter i BYENS regi.
Vi vil gerne se alle de her drenge lykkes med deres drømme.

Som tidligere beskrevet har vi lagt et dogme ned over vores sponsorater: vi støtter folk med ild i øjnene, og hos Carl Ras NVP gør det sig gældende hos både ryttere og trænere, som hver især er opsatte på at lykkes med de mål de har sat sig for, både som hold og som individer.

Dem kender vi!

Vi har af flere omgang taget en tur Amager rundt med dem, og selvom det er både sjovt og lærerigt, er det ikke nødvendigvis godt for vores cykelegoer. Det er nogle benhårde drenge.
Vi bliver ret hurtigt sat af, når de træder til i pedalerne. Heldigvis griner de ikke af os… ret længe ad gangen.

Så herfra glæder vi sådan set bare til en dag at kunne pege på tv’et når der køres Tour og sige ”dem der, dem kender vi”!

Læs videre

Få et indblik i nogle af de projekter, vi har løst i tæt samarbejde med vores kunder.