I uge 41 går vi i gang med udskiftningen af jeres vinduer og døre.
På EF Frederiksberg Allé & Kochsvej 2-4 har vi fornøjelsen af at udskifte dine vinduer og døre.
I uge 41 går vi i gang med udskiftningen af jeres vinduer og døre.
På denne side, kan du finde information der for dig som beboer er relevant ift. en vinduesudskiftning.
Det kommer til at støve og det kommer til at larme. Vi gør vores bedste for at være til mindst mulig til gene for dig og dine naboer, men kommer ikke udenom at renoveringsarbejde godt kan være en lidt snavset omgang.
Til gengæld lover vi at rydde pænt op efter os, og tage skoene af når vi er i din lejlighed – dog har vi altid sikkerhedssko på, mens vi sætter vinduer i. Det er nogle tunge elementer vi bokser rundt med, og vi tør slet ikke tænke på hvad der potentielt kunne ske med vores tæer uden.
Lige nu er vi et eller andet sted mellem digital kommunikation, og fysisk post. For os er det vigtigt at du som beboer til enhver tid er velinformeret.
Vi varsler dig 2 gange inden vi skifter dine vinduer.
Du bliver 14-dages varslet i din postkasse. Husk at tømme den.
14 dages varslingen skal ses som en indikation på at vi er lige ved at være klar til at skifte dine vinduer, men du kan ikke regne med vi kommer i din lejlighed præcis 14 dage efter, du har modtaget 14 dages varslingen.
3 dage inden vi skal have adgang til din lejlighed, hænger vi en varsling på din dør.
Når du modtager 3 dages varslingen fremgår den dato, hvor vi udskifter dine vinduer.
Fejl og mangler.
Efter endt vinduesudskiftning vil du modtage en fejl og mangel seddel, som du bedes udfylde hvis der mod forventninger er fejl eller mangler på det udførte arbejde eller vinduets funktioner.
Fejl og mangler bliver udbedret løbende.
Vi har forberedt os godt hjemmefra, og arbejdet er helt klassisk arbejde for os i BYENS TAG & FACADE A/S.
I slipper for stillads i gården, da arbejdet her udføres fra platform. På gadesiden, sætter vi stillads op.
Vi begynder forventeligt at etablere stillads, og skurby i midten af september. Og skal nok informere mere herom når vi nærmer os.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Både til vinduesudskiftningen og den generelle renovering.
Vi har i løbet af renoveringsperioden brug for at få adgang til din lejlighed af flere omgange.
Inden projektstart vil I modtage mere information om indlevering og opbevaring af nøgler.
Det er vigtigt vi har adgang til din lejlighed på den varslede dato, for at kunne holde flow i arbejderne og sikre at vi overholder tidsplanen.
Nogle gange er det rart at vide hvem man taler med, og hvis du som beboer ringer til os vil du med stor sandsynlighed tale med vores dygtige og søde kollega Cecilie Rasmussen, som mere eller mindre ved alt om vinduer, og i de tilfælde hvor hun ikke gør, finder ud af det. Tobias Norman Geertsen er byggeleder på jeres ejendom, og kommer til at styre projektet i samarbejde med Omni Bygningsrådgivning, og vores egne håndværkere.
Fælles for alle involverede parter er at de er både dygtige og søde, og sikkert godt kan svare dig, hvis du skulle have spørgsmål.
Skulle du have brug for at få fat i os i weekenden eller uden for normal arbejdstid er du velkommen til at kontakte os på kontakt@byens.as.
Ved akutopstående situationer kan vi kontaktes på telefon 28581858.
Vinduer og døre mod gadesiden udskiftes fra stillads, vi starter udskiftningen af vinduerne oppefra, og arbejder os ned.
Vinduerne udskiftes etagevis, og på hver etage starter vi ved nummer 4 på Kochsvej.
Forventet etablering af byggeplads, opstart uge 37.
Forventet opstart af vinduesudskiftningen uge 41.
Forventet afslutning af udskiftning på gadeside, uge 47.
Fejl og mangel udbedring er indeholdt i overstående tidsplan.
Bemærk at erhvervslokaler ikke indgår i overstående tidsplan, du bliver som erhvervsdrivende varslet særskilt.
Vi tager forbehold for tidsplansforskydelse og ændringer, men vil naturligvis varsle jer herom.
Vinduer og døre mod gårdsiden udskiftes fra lift.
Forventet etablering af byggeplads, opstart uge 37.
Forventet opstilling af platform uge 48.
Forventet opstart af vinduesudskiftningen uge 50.
Forventet afslutning af udskiftning på gårdside, uge 9, 2025.
Fejl og mangel udbedring er indeholdt i overstående tidsplan.
Bemærk at erhvervslokaler ikke indgår i overstående tidsplan, du bliver som erhvervsdrivende varslet særskilt.
Vi tager forbehold for tidsplansforskydelse og ændringer, men vil naturligvis varsle jer herom.
Når jeres nye vinduer er monteret, vil der her følge instruktionsvideoer og betjeningsvejledninger.
Bygherre
EF Frederiksberg Allé & Kochsvej 2-4
Rådgiver
Omni Bygningsrådgivning
Din byggeleder
Tobias Norman Geertsen, Byggeleder - BYENS TAG & FACADE
Vi glæder os til skifte dine vinduer!
Jesper Steensen Tømrer, BYENS
Her kan du se hvem fra BYENS du kan møde på projektet
Cecilie Rasmussen Produktionsassistent
Tobias Norman Geertsen Byggeleder